Kameraovervågning til private og erhverv
Kameraovervågning kan forebygge indbrud, tyveri, hærværk og uønsket adgang. Hvis der sker noget, kan optagelserne samtidig gøre det lettere at undersøge hændelsesforløbet.
Hos Lund & Erichsen installerer vi professionel kameraovervågning til både private boliger og virksomheder. Vi rådgiver om kameravalg, placering, billedkvalitet og adgang til optagelserne. Løsningen kan fungere selvstændigt eller integreres med alarm og adgangskontrol.
Bliv kontaktet
Kameraovervågning tilpasset dit behov
En privat bolig og en industrivirksomhed har vidt forskellige behov. Derfor tager vi altid udgangspunkt i det område, der skal overvåges, og hvad kameraerne skal bruges til.
Ved private boliger kan det eksempelvis være indkørslen, hoveddøren, garagen eller et udhus. Hos virksomheder kan behovet omfatte indgange, butikker, lagerområder, porte, parkeringsarealer eller produktion.
Placeringen er afgørende for, om kameraerne leverer brugbare billeder. Vi vurderer derfor blandt andet adgangsveje, lysforhold, afstande og risikoen for blinde vinkler, inden løsningen bliver sammensat.
Alle vores teknikere er specialuddannede. Vi er F&P-godkendt og ISO 9001:2015-certificeret, hvilket er din garanti for professionel rådgivning og korrekt installation.
Kameraovervågning til erhverv
Kameraovervågning til erhverv kan forebygge kriminalitet og give et bedre overblik over områder, som ikke er bemandede hele tiden. Optagelserne kan også bruges til at undersøge konkrete hændelser som indbrud, hærværk, uønsket adgang eller en udløst alarm.
Vi installerer videoovervågning i blandt andet butikker, kontorer, institutioner, lagerbygninger og industrivirksomheder. Løsningen bliver tilpasset virksomhedens bygninger, arbejdsgange og behov for dokumentation.
Ved industri og større udendørs arealer stilles der særlige krav til kameraernes rækkevidde, billedkvalitet og funktion under skiftende lys- og vejrforhold. Her kan forskellige kameratyper kombineres, så nogle giver overblik, mens andre dækker udvalgte porte, indgange eller områder mere detaljeret.

Kameraovervågning til private
Kameraovervågning ved boligen kan skabe større tryghed og gøre det muligt at holde øje med udvalgte områder på den private grund.
Du kan få adgang til livebilleder og optagelser via mobil, tablet eller computer. Dermed kan du hurtigt kontrollere, hvad der sker ved boligen, hvis systemet registrerer aktivitet.
Kameraovervågningen kan installeres som en selvstændig løsning eller kombineres med en privatalarm. Vi hjælper med at placere kameraerne, så de dækker de relevante områder uden at filme mere end nødvendigt.
Kameraovervågning sammen med alarm og adgangskontrol
Kameraovervågning kan integreres med boligens eller virksomhedens øvrige sikring. Hvis en alarm bliver udløst, kan billeder fra området gøre det lettere at vurdere, om der er tale om et indbrud, en fejlalarm eller en anden hændelse.
Hos virksomheder kan videoovervågningen også kombineres med adgangskontrol. Adgangssystemet registrerer, hvem der har benyttet en bestemt dør eller port, mens kameraerne kan bidrage med billeder af hændelsesforløbet.
Løsningen bliver tilpasset den enkelte bruger, så systemet er overskueligt og nemt at anvende i hverdagen.

Regler for kameraovervågning
Der gælder forskellige regler for kameraovervågning afhængigt af, hvor kameraerne placeres, og hvem der kan blive optaget.
Virksomheder skal blandt andet tage hensyn til tv-overvågningsloven og reglerne om behandling af personoplysninger. Overvågningen skal have et sagligt formål, og medarbejdere, kunder og andre berørte personer skal informeres korrekt.
Private må som udgangspunkt overvåge deres egen grund, men kameraerne må ikke uden videre filme fortove, veje, fællesarealer eller naboens ejendom.
På vores side om regler for videoovervågning kan du læse mere om placering, skiltning og opbevaring af optagelser. Vi rådgiver også om den tekniske opsætning, så kameraernes billedudsnit tilpasses området og formålet.
Kameraovervågning hos Blücher Metal
Efter flere påsatte brande i lokalområdet fik Blücher Metal i Vildbjerg installeret udendørs kameraovervågning af Lund & Erichsen.
Kort efter installationen bidrog optagelserne til, at en gerningsmand kunne pågribes. Løsningen gav samtidig virksomheden et bedre overblik over de udendørs områder og større tryghed omkring bygningerne.
Casen viser, hvor vigtigt det er, at kameraerne placeres korrekt og leverer billeder, som kan anvendes, når en hændelse skal undersøges.
Ofte stillede spørgsmål om kamera- og videoovervågning
Ja, det kan du. Der er i dag avancerede muligheder for integration med andre alarmsystemer, eksempelvis en klassisk tyverialarm. I et sådant setup vil det være tyverialarmen, der sender en besked om indbrud til din smartphone eller en kontrolcentral. Moderne kameraovervågning kan via intelligent analyse detektere køretøjer eller personer i uønskede områder og give besked til alarmsystemet, så det aktiveres med det samme. Systemet kan også detektere forsøg på sabotage af kameraerne og sende signal til alarmen. Omvendt kan tyverialarmen sende signal til kameraovervågningen for at igangsætte optagelser i høj kvalitet, så snart en sensor bliver aktiveret.
Ja, det kan du sagtens. Hos Lund & Erichsen køber du dine TV-overvågningssystemer til ejendom, hvilket betyder, at du har det fulde ejerskab over udstyret. Du slipper dermed for faste månedlige abonnementsgebyrer og skjulte omkostninger. Set over løsningens samlede levetid er det derfor langt den billigste model at købe sit eget udstyr frem for at leje det, samtidig med at du får professionel hardware i højeste kvalitet.
Som udgangspunkt skal du ikke have tilladelse, hvis du kun overvåger din egen private grund eller lukkede erhvervsarealer. Kravet om tilladelse opstår kun, hvis der optages på offentlig vej, fortov eller andre offentlige arealer, hvilket som hovedregel er forbudt for private og virksomheder. Det er dit ansvar, at kameraerne er vinklet korrekt, så de overholder tv-overvågningsloven og GDPR. Vi rådgiver dig naturligvis om den korrekte opsætning og gældende regler for skiltning, så din løsning er fuldt ud lovlig.
Ja, der leveres og opsættes skilte efter behov og ønske. Ifølge lovgivningen er skiltning obligatorisk på steder, hvor der er offentlig adgang, men det har også en meget stor præventiv effekt på privat grund. Tydelig skiltning signalerer til potentielle gerningsmænd, at området er overvåget, hvilket i mange tilfælde er nok til at afværge et indbrudsforsøg, før det overhovedet finder sted.
Generelt kan kameraovervågning inddeles i 3 kategorier. Du kan se mere om hver enkelt type her:
Observationskamera – hvor sker der noget ?
Observationskameraet sikrer dig et overblik over et større eller mindre område. Med denne type kameraovervågning kan det konstateres, om der er nogen eller noget i området. Vi har listet nogle eksempler hvor det giver mening at benytte observationsovervågning:
- Udendørsområder af privat grund og erhvervsarealer.
- P-hus, hvor personalet får mulighed for at kunne anvise ledige parkeringspladser.
- På og aflæsnings arealer.
- Butikscentre, hvor vagterne får mulighed for at spore og følge butikstyve.
- På fx togstationer, som et tryghedsskabende element, hvor kameraerne holder øje med hvad der foregår der
Verifikatiobskamera – Hvad sker der ?
Verifikationskameraet sikrer dig overblik over et givent område, samt billeder der kan bruges til at verificere hvad der sker. Eksempler med verifikationskamera er:
- Vagtpersonale får mulighed for at se hvad enkelte personer foretager sig.
- Overvågning af produktionslinjer i industri så driftstop undgås.
- Kasselinjer i butikker og supermarkeder.
Identifikationskamera – Hvem gør noget ?
Et identifikationskamera bruges, når der er behov for detaljerede billeder, og om nødvendigt til at identificere en person, eller et objekt. Eksempler på identifikationsovervågning:
- Identifikation af tyve i f.eks. butikker, banker og i private hjem.
- Genkendelse af køretøj og nummerplade.
- Politimæssig efterforskning.
- Adgangskontrol i f.eks. virksomheder, hvor personer skal identificeres, inden de lukkes ind.
En samlet overvågningsløsning består oftest af et mix af de 3 ovenstående typer af overvågningskamera, for at få det bedste resultat.
Umiddelbart anbefales det altid at bruge kabler (PoE), da det sikrer den mest stabile forbindelse og den højeste billedkvalitet uden afbrydelser. Hvis det dog ikke er muligt at trække kabler i den specifikke bygning, kan der etableres trådløs kameraovervågning. Man skal dog være opmærksom på, at der ved trådløse løsninger kan være begrænsninger i placeringen af udstyret grundet rækkevidde på Wi-Fi, ligesom funktionaliteten kan være mere sårbar over for forstyrrelser i netværket sammenlignet med en fast installation med kabler.
Optagelserne ligger som standard gemt lokalt på en optager (NVR) på selve lokationen. Dette sikrer dig hurtig adgang til dine data og fuld kontrol over sikkerheden. Hvis din virksomhed har flere adresser eller afdelinger, kan systemet konfigureres således, at optagelserne gemmes på en central lokation eller i en sikker cloud-løsning, så du har samlet overblik over alle lokationer ét sted.
Ja, til systemet medfølger en dedikeret mobil-app med en intuitiv og simpel betjening. Via appen kan du følge med i realtid, uanset hvor du befinder dig, og du kan nemt gennemse tidligere optagelser eller modtage notifikationer ved bevægelse. Det giver dig tryghed og mulighed for lynhurtig reaktion direkte fra din telefon.
Prisen på en professionel overvågningsløsning varierer meget, alt efter kameratype, opløsning og antallet af enheder, samt om de skal monteres indendørs eller udendørs. Da alle behov er unikke, skræddersyr vi løsningen, så den passer præcis til din bolig eller virksomhed. Kontakt Per Skott på 96 26 44 50, så finder I sammen den rigtige tekniske løsning til den rigtige pris.
De fleste ønsker at opbevare deres kameraoptagelser i et givent tidsrum. Reglerne siger dog max 30 dage.
Optagelser kan gemmes på enten en PC eller en server, hvorfra systemet afvikles eller fra en netværksbaseret enhed, som er beregnet og designet til TV Overvågning. Ofte et det nemmest og billigst at anvende netværksenheder, da disse indeholder styresystem, software, App. m.m. i samme enhed.
Politiets kameraregister
Når din nye kameraovervågning er etableret, så er det vigtigt at huske at registrere dig i Politiets kameraregister. I deres efterforskning af kriminalitet, kan tv-overvågning være af stor betydning for efterforskningen.
I marts 2021 er det blevet lovpligtigt for virksomheder, offentlige myndigheder og private aktører med særlig tilladelse, at registrere deres tv-overvågningskameraer, samt indberette væsentlige ændringer i Politiets Kameraregister – også kaldet POLCAM.
Se mere om register og registrering.
Du kan vælge at opkoble kameraerne trådløst via et Wifi netværk eller via dit kablede netværk. Der er fordele og ulemper ved begge.
Umiddelbart lyder det som en kæmpe fordel at skulle undgå at trække kabler, når man vælger at få opsat et nyt videoovervågningssystem. Helt fri for kabler bliver man dog ikke, for det trådløse kamera skal have strøm. Derfor er det ikke væsentlig dyrere at netværkskable ved samme lejlighed og dermed undgå nogle af ulemperne ved den trådløse opbygning.
Ved at benytte netværksenheder med dataswitche indbygget, vil netværket også blive “skånet”, fordi billed-transmission kan fylde en del og derfor kan være til gene for brugere på netværket.
Så oftest anbefaler vi at kameraerne, kobles på et kablet netværk for at holde den højeste sikkerhed og ikke belaste Wifi unødigt med overførsel af billeder.
Få rådgivning om kameraovervågning
Hos Lund & Erichsen hjælper vi private og virksomheder med rådgivning, installation og service af kameraovervågning. Vi kan etablere løsningen som et selvstændigt system eller integrere den med alarm og adgangskontrol.
Kontakt os for en uforpligtende gennemgang af din bolig eller virksomhed og få et tilbud på en løsning, der passer til behovet.
- Allingevej 3b, 7400 Herning
- Info@l-e.dk
- 96 26 44 44
Bliv kontaktet
L&E som din alarm installatør:
Lund & Erichsen har over 30 års erfaring som leverandør og installatør af alarmløsninger.
Vil du høre mere om, hvordan kamera og videoovervågning, kan hjælpe med at sikre dit hjem eller din virksomhed, så udfyld formularen her til venstre eller ring på 96264450 og få en snak med Per Skott, der er ansvarlig for Alarm og Overvågning.
Ved at vælge Lund & Erichsen får du:
- En samarbejdspartner med over 30 års erfaring med sikringsløsninger
- Produkter og løsninger baseret på moderne teknologi
- Fleksible og brugervenlige løsninger
- Løsninger der løbende kan udvides og tilpasses nye behov
- Vores teknikere gennemfører årligt relevante alarmkurser
- En installatør der udelukkende benytter godkendte alarmprodukter
- Vi er F&P godkendt og er ISO9001:2015 certificeret
Vigtigst af alt, så kan du stole på at vi sammen finder den bedste løsning til jer.
Vi har eksisteret i mere end 100 år, og lever af glade kunder. Det er din tryghed for, at du får den bedst mulige rådgivning og den rigtige løsning på dine udfordringer.